Jeg tog mig selv i at sidde og nyde tilstedeværelsen. Det er ikke tit det sker.
I bussen på vej hjem fra skole.
Jeg sad for mig selv, med musik fra min Ipod i ørene.
Folk jeg kendte sad omkring mig, men det var ikke noget der krævede min opmærksomhed.
Det var koldt, næsten frostgrader. Så det jeg først troede var regn, viste sig at være en blanding af hagl og sne. Jeg sad i min egen verden, i det offenlige rum.
Når man lægger mærke til de små ting, bliver de SÅ meget mere fascinerende!
Hagl/sneen faldt på forruden af bussen og da vinduesviskeren skubbede det hele til siden, blev det samlet i en lang, tyk stribe af snask. Når mit blik kørte forbi det, og der var meget, tog jeg mig selv i at smile. Hvis der ikke var så meget igen, kiggede jeg bare ud af vinduet igen. Slud på ruden.
Hvilken dejlig følelse det var da jeg steg ud af bussen.
Det sneede! Også på mit hovede :D
Jeg var faktisk lidt skør i det øjeblik. Strakte mine arme ud og drejede rundt om mig selv.
At nyde noget simpelt som nedbør, det var jo på en måde meget komisk.
Men jeg har savnet sne.
Min mor så mig gennem køkkenvinduet. Hun synes også det var lidt skørt, men sådan er jeg jo :D
Lige nu sidder jeg og nyder just Grapes and Sunshine, i form af rosiner, sammen med Cecilie :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar