Længe leve genbrug!

Kæmpe op- og nedtur på samme dag.

Jeg var lige i genbrug med min veninde i går efter skole.
Der er maskebals-prüt på fredag, så jeg skulle finde en kjole.
(Prüt er de fester der bliver holdt her på morsø gymnasium)
Leder og leder, men der er ærlig talt ikke særlig meget brugbart.
Så i den anden sidste genbrug i byen (af dem vi havde tænkt os at kigge i) finder vi den.
Den er ikke prinsesseskøn med diamanter og glimmer-glimmer, men den sidder perfekt på mig som var den syet på.
Jeg laver et indlæg, hvor jeg har hele outfit'et på.
Men så inde i prøverummet ser jeg dem. Røde Converse. De sko jeg plejer at finde på genbrug som godt kunne være noget for mig, er aldrig i min str. :(
Men jeg kiggede da på dem, og sørme jo, jeg kunne passe dem :D
Der gik det så op for os, at mærket stadig sad i. Skoene var helt nye!

Lidt nevøs for prisen (for jeg havde jo selfølgelig glemt mit hævekort, og vi skulle også have noget at spise), gik vi hen til kassen. Kjolen kostede kun 40 kr - mere end fair pris. Skoene fik jeg til 15 kr.

JA 15 KRONER !!! 

Et helt nye par Converse all star sko (med mærke i) TIL 15 KRONER :D 

That just made my day. 

At jeg så kort tid efter fik et af de største chok i hele mit liv, er en anden sag. Måske ikke chok, men mit hjerte hamrede løs og jeg fik en rigtig dårlig fornemmelse i min mave :/ 

Jeg stod og kiggede på et par fine øreringe. Lidt alla dem her, bare uden striberne på den største fjer. 

Jeg havde stået og byttet om på de forskellige par, for at få de to pæneste. Så så jeg prisen og hængte dem på plads igen. De var ikke voldsomt dyre, blot 50 kr. Men som sagt havde jeg ikke mit kort med og vi skulle også have råd til mad. 

Vi kiggede så videre i butikken, men gik kort efter ud. Alarmen gik så igang. 

Og der begyndte mit hjerte at hamre! 

Jeg trådte et skridt tilbage og da alarmen stoppede prøvede jeg igen - det var mig :/ 

Kiggede i min pose og der lå de. Et par af øreringene. Jeg fik det virkelig dårligt med mig selv. Ekspedienten kom og spurgte om jeg havde været i andre butikker og købe noget måske? - slet ikke dømmende. Men da jeg tog øreringene op af min pose kunne jeg bare mærke hendes øjne stirre på mig. Hun troede ikke på at de bare var faldet ned i min pose, da jeg stod og byttede om på parrene. Jeg havde jo lagt nogle på de pinde man hænger dem på, der kan de jo snildt falde ned fra. Det lyder også usandsynligt og som verdens dårligste undskyldning. Det ved jeg godt. Men jeg er altså ikke ligefrem en tyv :s 

Der går i hvert fald et godt stykke tid før jeg skal derind igen. Tør ikke :( 

Lorte oplevelse. Ved slet ikke hvordan tyve her nerver til det. Puha!