Jeg har lige siden, jeg har været 13-14 år, måske tidligere, gerne villet være bloddonor. Jeg har tydelige blodårer, jeg er ikke bange for nåle, jeg har den blodtype der er anden flest af = stor sandsynlighed for at det er den blodtype der skal bruges hvis en kommer til skade, og får blodtab.
Jeg vil SÅÅÅÅÅÅ gerne hjælpe!
Men nej nej.. Mig der kan og vil og tør, jeg MÅ ikke ...
Man må allerede blive tappet som 17 årig, det er ikke en undskyldning at vente til man bliver 18, man skal bare have sine forældres underskrift.
Som kvinde ligger den normale hgb (blodprocent) mellem 7,3 og 9,5. Man skal bare have en HGB på 7,8 før man må tappes.
Da jeg som glad 17 årig kom ind på sygehuset og gerne ville tappes, fik jeg en samtale, nogle pjecer jeg kunne læse og en blodprøve for at se, hvilken type jeg var (selvom jeg allerede vidste det), om jeg fejlede noget (før hver tapning tjekker de for hiv eller andet) og min hgb.
Min hgb var på 6,4 ...
Jeg er vegetar, som har en del at sige. Det mindsker mit jernindtag. Siden har jeg været på 2 forskellige jernpiller, spist jernholdig mad og trappet ned på chokolade (det kan jeg så ikke lide længere), te, kakao og kaffe (den er hård :( ).
Der gik et halvt års tid, og så fik jeg en ny tid --> min hgb var 7,4
Jeg fortsatte, det var her jeg skiftede jernpille til en kraftigere.
Der gik et halvt års tid mere.. Min hgb var så på 7,6. Det var stadig ikke nok, men det gik da fremad. 0,2 var godt nok ikke meget i forhold til at der var gået 6 mdr.
Jeg gav ikke op!
Så måtte jeg vente igen.
Tiden gik og det blev påske. Jeg skulle så ud på sygehuset for at hente min mor (hun er bioanalytiker = en der tager blodprøver på folk), så hun tog en hgb på mig igen.
8,1 !!!
Min hgb var høj nok. Og en del højere faktisk.
I hele den proces er jeg gået fra 6,4 til 8,1 på et år - lykke!
Nu skulle jeg bare afsted og tappes. Men de havde lukket i påsken.
Jeg får en tid med min far, som også er bloddonor. Han henter mig og vi kører derud. Dagene op til spiser jeg ekstra meget jernholdigt mad. Just in case :)
7,6 ...
Den var faldet igen.. Jeg måtte ikke. Så kunne jeg bare tage hjem igen.
Jeg har fået en tid til om 3-4 mdr. Det er hårdt hele tiden at få afslag når man så gerne vil, og det er noget man gør for at hjælpe andre. Jeg vil jo bare hjælpe.
Her ender min historie for nu.. Men jeg giver stadig ikke op.
Jeg vil bare bede jer der kan og må, om at overveje. Gør det!
