Så det skulle jo være en hyggelig aften med familien.
Bare spise en helvedes masse god mad, snakke løs og senere åbne gaver.
Det er ikke så indviklet, men der er dog meget der kan gå galt.
Og der skal ikke meget til for at ødelægge hyggen..
Jeg må indrømme at det nok var min værste juleaften nogensinde..
Og det er ikke fordi det var så slemt, for jeg har egentlig haft nogle okay aftner før. Men den her endte bare lidt trist for mig.
Da vi havde delt gaver ud og skulle til at åbne dem, inddelte jeg dem i afsenderer.
- Det gør det nemmer for mig, for jeg skriver ned hvad jeg får af hvem. Så jeg åbner alle gaver fra fx mor og far på en gang, og så dem fra bedstemor og bedstefar bagefter. -
Da jeg var halvvejs færdig så jeg, at der var ingen gaver fra min søster...
Det fandt jeg lidt mærkelig og spurgte om vi ikke manglede at dele nogle ud, det mente hun dog ikke (Vi børn står altid for at dele dem ud). Så spurgte jeg så hvor gaverne fra hende var, så blev hun helt tavs og kiggede på mor.
Jeg smilede bare og sagde det går nok. Jeg troede at de bare havde glemt dem derhjemme (Vi skiftes til at holde jul, i år var vi ved faster), men det viste sig, at hun slet ikke havde købt nogle til mig.
Hun regnede simpelthen bare med at mor købte nogle for hende..
Jeg ved godt at det ikke er noget at hidse sig op over, men det er bare ikke det samme hvis man ikke får gaverne på selv juleaften. Det er lige som om at det ikke tæller for det samme så.
Jeg var rimlig trist, for hun har altid smurt mig i hovedet, at; nu havde hun stået for gaverne selv, skulle jeg ikke også til at vokse op og stå for noget selv, skulle jeg ikke til at tage noget mere ansvar.
I år glippede det så for hende. Hun er ked af at de ikke blev købt.
Mor og hende havde "fejlkommunikeret" (=ikke kommunikeret) om mine gaver. Så de troede begge at den anden havde styr på det.
Men det resulterede jo bare i at jeg ikke fik nogle gaver af hende..
Nok at den grund blev jeg hurtig træt, og lagde mig ind i én af mine fætres senge og sov indtil vi skulle hjem.
I dag (d. 25) er det så blevet aftalt 'at vi siger jo bare' at trøjen mor og far gav mig var fra hende. Og så giver de mig penge til noget andet jeg gerne vil have. En plat løsning, men så skal jeg vel bare spare de færre penge sammen til at købe det.
Det er til papegøjeburet. Jeg er sikret på det nu. Jeg henter det engang i det nye år. Glæder mig lidt :)
Det er mit lyspunkt. Den tanke der bedst kan bringe et smil frem.
Jeg tror aldrig jeg har glædet mig så meget til noget før i hele mit liv, og så går der nok et halvt år før jeg kan få selve papegøjen :/
Men det vil jeg vælge at fokusere på alligevel, det var bare rart at få frustreringen ud.
Kontrol-freaken fejlede.
Jeg kommer over det.
Men håber i havde en lidt bedre jul end mig.
